Business Institute er et lille privatejet institut med fokus på eksklusive lederuddannelser
Vi er blandt pionererne på MBA markedet, og de eneste i Danmark, der udbyder pre MBA uddannelser. Ligeledes var vi de første der tilbød Top Governance uddannelser i bestyrelse og direktion.
Business Institutes omdrejningspunkt/Vision
Gennem vores snart 20-årige historie har omdrejningspunktet været at:
- Fastholde positionen som det mest innovative, nærværende og aktualiserende institut for ambitiøse ledere.
- Skabe unikke uddannelsesforløb på et højt akademisk niveau, der formår at bygge bro mellem det faglige stof og praktisk forankring til gavn for den studerende og dennes virksomhed
- Nøglen til dette, kalder vi ”Useful Education™”
Business Institute har cirka 180 studerende årligt. Hertil kommer en række skræddersyede udviklingsforløb inden for strategi- og forretningsudvikling, lederudvikling samt organisationsudvikling.
Business Institute ser det som en af sine vigtigste opgaver at være trendsættere indenfor sit forretningsområde ved altid hurtigt at kunne lancere tidssvarende uddannelser og projektopgaver, som afspejler aktuelle markedsbehov kombineret med de nyeste forsknings- og udviklingstendenser. Historien har vist, at Business Institute er innovativ og udfordrende og derved også aktualiserende i sine tiltag.




