Tilmeld dig

Tilmelding til kurset: Design Driven Innovation
Efter tilmelding vil du blive kontaktet af vores personale, der vil lede dig gennem alt det praktiske relateret til din tilmelding, så du bliver klædt bedst muligt på til dit Executive Course.

MBA - Niveau

På kurset ”Design-Driven Innovation” betragtes strategidannelse, som en meningsskabende proces. Kurset tager udgangspunkt i, hvordan mening danner grundlaget for udvikling af strategier, produkter, services og processer. Du arbejder praktisk med at anvende konkrete værktøjer og veldokumenterede metoder til at understøtte og kvalificere innovation, nytænkning og vidensdeling. Gennem kurset opnås en solid teoretisk forståelse af innovation og kreativitet mere generelt og giver deltagerne viden til at kunne forstå og videreudvikle deres kompetencer i processtyring af projekter, teams, organisationer og lignende, hvor der forventes et nyskabende output.

Design-Driven Innovation

Adresse: Strandvejen 19, 9000, Aalborg

Startdato: 29-02-2024 - kl. 09:00

Slutdato: 01-03-2024 - kl. 16:30


What’s in it for me:

  • En visuel og kommunikativ metode til at se andre strategiske udfaldsrum
  • Evnen til at give den nuværende strategi dybde og bredde
  • Du sætter dine personlige innovative kompetencer i spil

 

Tid og sted:

Afholdelsen af kurset foregår hos Fokus Folkeoplysning, Strandvejen 19, 9000 Aalborg.

Kurset afholdes på følgende datoer:

 

2024

29.02.2024 kl. 09.00-22.00

01.03.2024 kl. 08.30-16.30

 

Forplejning:

Med i prisen får du alt materiale, herunder bøger og artikler. Derudover får du forplejning i form af morgenbrød, frokost, middag, lækker kaffe og snacks.

 

Økonomi:

Det koster 12.500 kr. eksklusiv moms at deltage i kurset. Det dækker over undervisning, forplejning og materiale, samt et certifikat for gennemførelse.

Business Institute Certificate

Foruden de ledelsesmæssige værktøjer og nye kompetencer, du får med i baggagen gennem undervisningen, så får du som kursusdeltager også et mere håndgribeligt bevis for den læringsrejse, du har været igennem.

Som kursusdeltager vil du få udstedt et certifikat på din deltagelse, der indikerer, at du i tilfredsstillende grad har taget del i og gennemført det kursus, du har været tilmeldt. Certifikatet, der vil blive sendt digitalt, kan du tage med dig videre på arbejdsmarkedet for at styrke din professionelle profil, så du kan tage karrieren til det næste niveau.

"Hvordan foregår et Executive Course?"

Hos Business Institute er vores Executive Courses sat op således, at du får to sammenhængende dages undervisning, hvor du vil blive udfordret på din tilgang til ledelse, indgå i sparring med dine medstuderende og være med til gruppevis at arbejde med komplekse problemstillinger.

Dit kursusforløb foregår sådan, at hver dag strækker sig over minimum syv sammenhængende timer i løbet af dagstimerne, hvor du kommer til at deltage i undervisningen på lige fod med et af vores MBA-hold. Undervisningsmateriale og forplejning i form af morgenbrød, frokost, snacks og kaffe er inkluderet i prisen. Efter de syv timer vil der ved enkelte kursusforløb være tilknyttet aftenundervisning, mens dagens arbejde efter dagundervisningen vil være ovre for dig ved andre kurser, idet aftenundervisningen i disse tilfælde er specifikt målrettet opgaveskrivning og andre facetter af MBA-uddannelsen, som ikke har relevans for kursusforløbet.

Undervisningen foregår hos Fokus Folkeoplysning, Strandvejen 19, 9000 Aalborg eller Tuborg Boulevard 4, 2900 Hellerup. Efter dit kursusforløb vil du få udstedt et certifikat på din deltagelse, som du kan tage med dig videre på arbejdsmarkedet for at styrke din professionelle profil.

"Hvad betyder 'Useful Education' for mig?"

Useful Education er vores garanti for, at du får brugbar viden, der skaber værdi både i dit personlige lederskab og i virksomheden.

Som kursist kommer din situation til at være en noget anden end vores gængse MBA-studerende. Du er ikke en fast del af billedet, men er her for laserfokuseret at tage lige specifikt et eller flere kurser for at udvide din ledelsesmæssige værktøjskasse med de kompetencer, du står og mangler her og nu. Som studerende hos Business Institute, tager vi dig i hånden og følger din læringsrejse tæt for at sikre, at du kommer gennem dit kursus med størst mulig succes. Vi har været i gamet i mere end 25 år og ved derfor, hvordan vi på bedste vis får dig godt igennem forløbet.

Ny viden er krumtappen i enhver uddannelse og forudsætningen for, at mennesker udvikler et visionært udsyn på lederskab. Som akademisk uddannelsesinstitution er Business Institute en central formidler af ny viden – en knowledgebroker – der sikrer, at du hurtigt kan danne dig et overblik over de globale og tidsaktuelle tendenser.

For at sikre, at du får mest mulig ud af dit kursusforløb, tilbyder vi som knowledgebroker gratis Book Skims og Article Reviews, der er resuméer af management litteratur sat i ledelsesmæssig sammenhæng. Disse kan du anvende til at forberede dig til undervisningen, så du er i sync med resten af holdet og på bedste vis får kompetencerne til at kunne anvende læringen direkte i din ledelseskontekst.