mette-interview

Mette Ravn

Titel: CEO hos Vingsted hotel og konferencecenter

Mette er blandt Danmarks nøglefigurer indenfor udvikling af møde- og eventbranchen og har stor indsigt i denne sektors udfordringer og muligheder.

Mette Ravn har et mål om løbende læring, er altid forandringsparat og har en yderst positiv indstilling til udfordringer. Hun er blandt Danmarks nøglefigurer indenfor udvikling af møde- og eventbranchen og har stor indsigt i denne sektors udfordringer og muligheder. Passionsmæssigt er Mette ganske optaget af, hvordan man kan klæde ledere på til morgendagens udfordringer, og hvordan man i denne proces forbinder teoretisk viden med praktisk udførsel.

I det daglige er Mette direktør for VINGSTED hotel & konferencecenter, juryformand for Danish Events and Meeting Awards, repræsentantskabsmedlem i Forenet Kredit, bestyrelsesmedlem i Horsens Folkeblad Fonden og bestyrelsesformand i VL gruppe nr. 93. Hun har inden sit direktørskab haft en længere karriere med lederjob i revisions- og advokatbranchen samt indenfor oplevelsesøkonomi. Denne baggrund sammen med de nuværende stillinger har gjort Mette til et menneske med en bred forståelse for forretningsdrivning, medarbejderudvikling og strategi. Hun er en person i konstant acceleration, både når det gælder arbejde/erhverv og uddannelse. Dette har resulteret i (erhvervelsen af) en bachelorgrad, en mastergrad og en gennemført bestyrelsesuddannelse siden 2010.

Find Mette på Linkedin her.