Jeg kan høre, at det summer gennem de brune skydedøre ind til Riddersalen. Der er pause hos vores førstesemestersstuderende, der har Paradox Thinking på programmet. Jeg fanger Christoffer Mathiesen ved vores kaffemaskine, hvor han indvilger i et kort interview om sin baggrund og uddannelsesvalg. Han er til daglig kaptajn i Oksbøl og sidder som leder i en mindre enhed, der blandt andet har til opgave at doktrinudvikle.

Christoffers historie:

Vi finder et tilstødende mødelokale, hvor han fortæller: “Vores overordnede opgave er at udforme de fælles spilleregler, der gælder, når vi er i krig. Det er afgørende, at der eksisterer visse retningslinjer, når man manøvrerer i det spændingsfelt.”

Christoffer har en helt grundlæggende passion for det at arbejde med mennesker, og det er noget, han mener, der i særlig grad er mulighed for i Forsvaret:

Mange opfatter Forsvaret som en grå masse med kæft, trit og retning. Det er det på ingen måde! Vi består i lige så høj grad af individer som alle andre steder.

“Opgaven vil dog altid være den retningsgivende faktor i Forsvaret. Kunsten består derved også i, hvordan man får den enkelte til at følge i den retning. Sommetider tages der hensyn til individet og sommetider må individet tilpasse sig. Derfor er det også afgørende at forklare, hvorfor man bevæger sig i en given retning.”

Eksterne forandringer

Han pointerer dog også, at spillereglerne ændrer sig i takt med, at man bevæger sig op ad den militære rangorden. Christoffer har som kaptajn tre stjerner på skuldrene, og det betyder, at han også til tider kan mærke, at Forsvaret ikke er et uafhængigt organ. Politikerne udstikker målet og det giver ham ofte lyst til at råbe vagt i gevær:

Det er ikke altid kun de lokale omstændigheder, der skal tages højde for. Vores overordnede mål bestemmes fra Christiansborg, og selvom man ikke altid er enig i de beslutninger, der træffes, så er det et forhold, man må leve under.

Jeg er interesseret i at høre, hvorfor Christoffer valgte at læse en MBA hos Business Institute, og efter ganske få øjeblikke står det klart for mig, at det nærmest allerede lå i kortene:

Jeg har en kollega, der blev færdig sidste år, og ligeledes en, der blev færdig forrige år. Jeg kender også andre, der har et MBA bevis fra Business Institute hængende på væggen. Fælles for dem alle er, at de fortalte, det var skide godt. Derfor ringede jeg til Lars (Business Institutes rektor, red) og forhørte mig og nu sidder jeg her i dag.

Christoffer kan da midlertidigt også kun selv tilknytte sig kollegaernes rosende ord. Han fortæller, at han deltog i vores bootcamps i foråret, og her kunne han især godt lide Lars’ analogi med, at »MBA’en er en rejse, vi skal ud på«. De to første moduler på MBA’en har ligeledes givet ham et godt indblik i denne rejse, og han ser en klar rød tråd med, hvor holdet startede og hvor, de bevæger sig hen. Han bider dog i særlig grad mærke i uddannelsens diversitet:

“Mine medstuderende kommer fra vidt forskellige baggrunde. På Forsvarets strukturelle uddannelse ser man udelukkende officerer. Jeg noterede mig derfor også hurtigt, at der er mange indfaldsvinkler til de problemstillinger, vi arbejder med, og det synes jeg er enormt berigende.”